Allehelgensoptoget. Lysfesten.
Historisk baggrund
Allehelgensaften er kendt som De Dødes Fest, hvor hekse, genfærd og mørkets magter er sluppet løs for at vanære og håne de helgener, der fejres på Allehelgensdag. Fejringen af allehelgensaften og dag blev afskaffet i 1770 i forbindelse med helligdagsreformen og traditionen med fejringen gik i glemmebogen. Siden 2013 kom optoget tilbage i Roskilde!
Allehelgensoptoget er inspireret af en gammel keltisk skik ved navn Samhain fra 8-900 før Kristus. En slags nytårsfest, hvor kelterne omkring den 31.oktober fejrede enden på det lyse halvår og begyndelsen på vinteren. Lysfesten.
På denne sidste dag i året mente man, at portene til dødsriget stod åbne, og at de afdødes sjæle steg op af graven for at bevæge sig til dødsriget. Derfor satte man mad ud på gravene for at sikre, at de døde havde det godt og ikke ville tage varigt ophold på jorden. Senere klædte man sig også ud som hekse og genfærd for at narre de døde ånder fra at tage bo i ens sjæl og legeme.
Allehelgenstide strakte sig over 3 dage: Allehelgensaften, Allehelgensdag, De Dødes dag. “Ordet Allhallowtide blev først brugt i 1471,[16] og stammer fra to ord: Det oldengelske ord halig, som betyder saint, og ordet tide, som betyder time eller season. Den sidste del af ordet Hallowmas stammer fra ordet mass.[18] Ordene hallow og saint er synonyms.[19]”
Helligdagsreformen af 26. oktober 1770 er den seneste reform af dansk-norske helligdage i Danmark og Norge. Reformen afskaffede en række ældre helligdage, og kaldes derfor også ofte Helligdagsreduktionen. Det havde længe været et ønske i forskellige statslige organer at reducere antallet af helligdage. Allerede under Christian 6. havde dette ønske været fremme, uden dog at udmøntes i konkrete forslag. [2] I april 1770 begyndte den såkaldte statsbalancekommission, at se på spørgsmålet om at reducere antallet af helligdage. [3] Statsbalancekommissionen fandt argumenter for at afskaffe helligdagene:
Undgå druk, hor og spil. Det moralske argument fremførte at en nedskæring af helligdagene var et gode, fordi folk som oftest anvendte helligdagene til druk, hor og spil. Arbejde forebyggede laster og opbyggede en gavnlig mentalitet ved at folk i stedet var tvunget til at arbejde.[7]
At få mere fra hånden. Endelig var der de økonomiske argumenter, som først og fremmest gik på at de øgede arbejdsdage i merkantilistisk ånd, ville betyde “øget cirkulation af penge”. Det største erhverv i Danmark var landbruget, og bonden havde mest travlt om sommeren og i høsttiden. Ved især at afskaffe helligdagene i denne periode ville bonden kunne få mere fra hånden.
Allehelgensaften og Halloween begyndte blandt Kelterne som “Samhain”
Allehelgensaften blev til som (“Samhain”), en hedensk højtid blandt kelterne i Irland og Storbritannien. [1] I det 19. århundrede blev traditionen taget med til Nordamerika af hovedsageligt irske og skotske immigranter, som tog de forskellige traditioner med sig. I det 19. århundrede startede dagen, ifølge kirken og den florentinske kalender, ved solopgang.
Årshjulet. Høst festival. Lysfesten.
Samhain (Sow-in, Sah-vin, Sahm-hayn) var en keltisk høst festival. [1] I dag fejres den af aboriginerne, wiccanere, nyhedninge, samt af mange andre i verden, hvor den dog er mest kendt som Halloween eller på dansk Allehelgensaften. [2]
Samhain stammer fra oldirisk “samain”, der betyder sommerens slutning,[3] og højtiden fejres den 31. oktober til 1. november på den nordlige halvkugle, og den 30. april til 1. maj på den sydlige halvkugle. Ifølge keltisk tradition var den 1. november den dag, hvor det keltiske nytår begyndte. Det symboliserede overgangen fra lys til mørke.[2]
Gudinden Cerridwen. Genfødsel, transformation og inspiration.
Samhain er en af de 8 sabbatter i Årshjulet og den tredje og sidste høstfest. Den er også kendt som De Dødes Fest, da sløret mellem verdenerne på denne tid af året er tyndt. Derfor kommunikerer man med og mindes de døde.[4]
Ifølge årshjulets cyklus er Samhain natten hvor Guden dør og stiger ned i Dødsriget. Årshjulet går fra lys til mørke. ‘Den gamle vise’ Gudinde sørger over tabet af sin elsker.[5] Hermed er det også en fejring af reinkarnation, der er forbundet med den keltiske Gudinde Cerridwens gryde.[6]
Cerridwen betragtes af mange moderne hedninge som den keltiske gudinde for genfødsel, transformation og inspiration.
Link til dokumentation fra Allehelgensoptoget 2013
http://samtidskunst.dk/udstillinger/allehelgensoptog
Udvalg af links til Allehelgensoptog og De Dødes Dag i andre verdensdele
http://en.wikipedia.org/wiki/Halloween#Spread_to_North_America
http://en.wikipedia.org/wiki/Day_of_the_Dead
http://en.wikipedia.org/wiki/Veneration_of_the_dead
http://en.wikipedia.org/wiki/Soul_cake
http://en.wikipedia.org/wiki/All_Souls%27_Day
Day of the dead/google visuals
Halloween parade/google visuals
USA, New York http://www.halloween-nyc.com/index.php
Guatemala day of the dead/click to view google search visuals
“A perfect day for kite flying. In Guatemala, the Maya believe the barrier between the realms of the living and the dead is thinnest on Day of the Dead (November 1) and All Saints Day (November 2), so it’s an auspicious time to communicate with the souls of the departed. The Maya attach messages to balliletes (kites) and let the wind carry their words to heaven. The best place to see these ceremonial kites is during the balliletes fiestas held in Santiago Sacatepéquez and Sumpango, in the highlands west of Guatemala City. That’s where I was headed.”
http://www.travelandescape.ca/2012/10/day-of-the-dead-in-guatemala/
In Aztec mythology, Mictecacihuatl (pronounced /miktekasiuat͡ɬ/) is Queen of Mictlan, the underworld, ruling over the afterlife with Mictlantecuhtli, another deity who is her husband.[1] http://en.wikipedia.org/wiki/Mictecacihuatl
Japan http://en.wikipedia.org/wiki/Bon_Festival
Obon festival japan/google visuals
“Obon (お盆?) or just Bon (盆?) is a Japanese Buddhist custom to honor the spirits of one’s ancestors. This Buddhist-Confucian custom has evolved into a family reunion holiday during which people return to ancestral family places and visit and clean their ancestors’ graves, and when the spirits of ancestors are supposed to revisit the household altars. It has been celebrated in Japan for more than 500 years and traditionally includes a dance, known as Bon-Odori.”
Haitian Vodou http://en.wikipedia.org/wiki/Haitian_Vodou
“Vodou’s moral code focuses on the vices of dishonor and greed. There is also a notion of relative propriety—and what is appropriate to someone with Dambala Wedo as their head may be different from someone with Ogou Feray as their head. For example, one spirit is very cool and the other is very hot. Coolness overall is valued, and so is the ability and inclination to protect oneself and one’s own if necessary. Love and support within the family of the Vodou society seem to be the most important considerations. Generosity in giving to the community and to the poor is also an important value. One’s blessings come through the community, and one should be willing to give back. There are no “solitaries” in Vodou—only people separated geographically from their elders and house.”
