A temporary public art commission: REBUS VÆREBRO in Værebro Park take a look! consisting of citizens involvement in the Artshop Værebro, Art Parade Værebro and Rebus Værebro Exhibition
Rebus Værebro
Pop-up Værebro Kunstbutik, beboer-involverende kunstproces, Værebro Væsner’s optog og Rebus Værebro udstilling.
Et kunstprojekt i samarbejde med Thorasminde On Wheels – Gladsaxe Kommune ved kunstkonsulent Julie Broch-Mikkelsen, Værebro Rådgivning, Værebro Ejendomsselskab og SSP i Gladsaxe Kommune.
På min research tur i Værebro Park i marts 2012 lagde jeg mærke til et markant arkitektonisk rum i Værebro Centeret: Glasfacadehallen som ligger lige ved hovedindgangen til centeret, og som har 10-11 meter til loftet. Her fik jeg lyst til at skabe noget til rummet sammen med områdets beboere, og gerne tage udgangspunkt i installation med lys og lyd, som både kunne give rum til deltagelse og lyse op i den mørke vintertid i 2012/2013.
I november 2012 åbnede jeg en Pop-up Kunstbutik i 6 uger i Værebro Centeret’s tidligere grønthandler i Værebroparken i Gladsaxe. Områdets beboere i alle aldre kunne frit komme og gå tirsdag til fredag og lave kunst i hinandens selskab og med min guidance. Værebro Kunstbutik var et sted for samvær og eksperimenter med materialer, hvor beboere skabte lys-lyd Værebro Væsner,
Materialer og mål: Vasketøjskurve, indsamlede hverdags- og gør-det-selv materialer fra området, medbragte materialer LED-lysbånd, farvede akrylsnore, skumrør, skumgummi, maling, ukrudtsbrænder, værktøj mv.
Interaktiv lyd: En gruppe unge, som hang ud i kunstbutikken, optog deres egne og andre beboeres forslag til lyde og ord, og det blev en involvering af beboerne udenfor i resten af Værebroparken. Jeg monterede lydmaterialet i 3 Værebro Væsner ved hjælp af Fez mikro-computere, højtalere og bevægelsessensorer, som afspiller lydene når man går forbi.
Værebro Væsner’s optog tog form tirsdag den 11.december, hvor en lille gruppe voksne og børn tog 7 Værebro Væsner over hovedet og vi gik i et lysende optog rundt i Værebro området.
Efter 6 ugers pop-up kunstbutik åbnede 2.5 måneder udstilling med Rebus Værebro’s 22 lysende og lydende Værebro Væsner i Centerets 10 meter høje glasfacade. Udstillingen blev ikke udsat for hærværk, højst usædvanligt i området.
Se billeder fra processen og resultaterne her:
http://vaerebroparken.blogspot.dk/
Link: Thorasminde On Wheels Gladsaxe Kommune udstillingsprogram i offentligt rum